Lækkerhed…

Jeg besøgte for nogle måneder siden DET VILDESTE sommerhus, en weekend hvor DK tog sig ud fra sin bedste side…

Indrømmet: Jeg måtte tørre mig lidt om munden, mens jeg nød udsigten, de store grove møbleringer, poolen, stilen – det hele…
Værs’go at drøm lidt, ligesom jeg gjorde…

IMG_0232IMG_0215IMG_0240IMG_0216IMG_0218IMG_0219IMG_0220IMG_0222IMG_0226IMG_0228IMG_0234IMG_0223IMG_0224

Back to basics…

barkkbark2

På det seneste er jeg gået all in på nordisk, moderne og rustik indretning. Lammeskindstæpper, knager i træ, karamelfarvede håndklæder, lyse plakater med sorte rammer og ulve, hjorte og eskimoer der popper frem i alverdens hjørner inden for mine fire vægge.

Times change – åbenbart. For 3-4 år siden skulle alt have en farve – og helst i en stor pærevælling af gul, blå, lilla og coral…
Tilfældigvis stod jeg i metro for et par uger siden… på en søndag.. i jagten på den helt rigtige chokoladesauce (don’t ask why). Det sted er jo simpelthen for sjovt! Man kan (stort set) kun købe varer, der er i spande og kasser, og af en eller anden årsag får jeg altid lyst til at købe en pakke med 200 stk. små stribede papirsposer og så en masse kasser af mit yndlingsslik – og så lave slikposer. Bare fordi jeg kan… Men jeg gjorde det ikke 🙂
Nå, men i metro fandt jeg så faktisk noget ret fedt barkflis… Ikke det lyse fra plantecentrene, men noget pænt og lækkert i den rigtige farve, som nu leger skovbund i min vindueskarm. Endnu engang hænderne i vejret for min tålmodige kæreste, som kan se det sjove i det mærkelige… Bliver vi træt af det, kan det være det får lov at vige pladsen for nogle lækre palmer eller små filigrantræer i stedet. Om ikke andet er det vel godt til optænding i sommerhuspejsen, når jeg har leget færdig.
Barken er fra Weber til 59 kr + moms, og jeg brugte en hel pose. Jeg har sidenhen lavet det om igen, men det fungerede sg* meget godt, så længe det fik lov at ligge…
Jeg er i øvrigt hoppet med på en tåbelig bølge med en fin hvid papirspose, som man får lov at betale en pæn sum for… Og den skal stå til pynt et sted – skal bare lige udtænkte hvordan, så skal den nok få en plads på bloggen også…

I just spotted “JUSTSPOTTED.DK”

Just1
Just3Just2
Jeg har det seneste år forsøgt at nedlægge de helt perfekte rammer til (nogle af) mine mange illustrationer. I ved, de helt smalle i metal, ikke specielt dybe, men som kun lige tilføjer billedet en fin kant – IKKE mere… Men dem, jeg er kommet hjem med, har enten været for brede, dybe eller i en forkert størrelse.
 
Jeg var derfor pænt hurtig på tasterne, da jeg via facebook (her) opdagede den nyåbnede butik JustSpottet i Oehlenschlægersgade på Vesterbro og online på www.Justspotted.dk. Der blev tjuhej sendt illustrations- og plakatmål afsted til Casper (en flink og super servicemindet indehaver), og han kvitterede med hurtige svar og guidence… 
 
Mit problem var så… at selvom de sender gratis til hele Danmark (JAAAA, I læste rigtigt, super fedt!), så ville ét af mine køb højst sandsynligt gå i stykker ved forsendelse (typisk mig at købe den største). Og hvad gør Justspottet så? De hænger da bare ud i butikken, indtil det er muligt for mig at få fyraften fra den evigt arbejdende reklamebranche, sætte mig i bilen, køre igennem den massive-omkring-søerne-myldretrafik og finde frem til den lille ensrettede gade på Vesterbro. Det er da god service! Hænderne i vejret for ham og ikke mindst nogle toplækre produkter!
 
Justspottet sælger de både tomme rammer, men også de fedeste danske toneangivne illustrationer. Personligt kunne jeg købe mig fattig, men med priser fra 99 kr. er der heldigvis et stykke vej endnu før jeg rammer en større økonomisk ustabilitet 🙂
Psssst – en af de ting jeg har indrammet er et 70-80 år gammelt sødt kærestebrev, som min kærestes farfar har skrevet til farmoren fra Hornbæk havn (hvor vi jo har sommerhus den dag i dag, hvilket er et sødt tilfælde idet vi begge er fra Aarhus og ingen relation har til Sjælland eller Hornbæk, ud over vi elsker at bo her). Farfaren skulle ud at sejle langt og den eneste måde, de kunne kommunikere var via breve et par gange om måneden… Det kan man så lige tænke over, hvis man bøvler lidt over en sms, der manglede smiley eller modparten ikke lige skriver tilbage så hurtigt som ønsket…
 
 

Min urbane (gård)have…

Her er min gårdhave, som jeg knus-kys-elsker. Det kan man vel godt tillade sig at sige, når man hverken selv har tegnet, planlagt eller plantet den… Men ikke desto mindre er det en oase uden lige i hjertet af Østerbro ved Langeliniekajen og Amerika Plads.

Gårdhaven danner tag over parkeringskælderen, og derfor kan en større landskabelig beplantning ikke lade sig gøre. I stedet er anlagt grønne flader i organiske former med slyngplanter og lave opstammede kirsebærtræer.

“Haven danner et fredfyldt, overraskende, frodigt økologisk rum som kontrast til den omkringliggende stramme, “hårde” og meget urbane by”, skriver arkitekten – og jeg kan da kun give dem ret. Inspirationen er hentet i Berlin, hvilket fungerer ganske fint for mig 🙂

Da alle boliger har terrasser mod gårdrummet bliver haven i stor udstrækning oplevet fra oven. Derfor var glæden også ekstra stor, da det (den aller første aften i det nye hjem) gik op for mig, at lamperne ved træerne er placeret strategisk og gennemtænkt, så de kaster et hav af træ-krone skygger langt ind i alle lejligheder. Super smukt og passer perfekt til ejendommens navn – NORDLYSET.

Nordlyset-landskab-C-F-Moeller-img-45377-w746-h498-tDNordlyset-landskab-C-F-Moeller-img-45372-w1000-h670-tD

Saftsusme et skønt sted!

Sidste weekend gæstede jeg fantastiske Strandlyst på Samsø og for en kombineret interiør- og bolignørd som mig, havde jeg vel egentlig som de fleste af Danmarks teenagere til One-direction koncert i PARKEN…

Drivtømrer, hvide vægge, smukke sten, henslængte træer med indbyggede højtalere og store lys danner de fineste rammer og en skøn stemning sammen med loungemøbler, eames stole, store fede lysestager og spa-faciliteter. Der er fokuseret på en nordiske tung og på samme tid svævende fin indretning. I’m in love…
Jeg glemte vist også lige at sige, at vi havde stedet HELT for os selv, da familien havde lejet hele baduljen til en weekend-fødselsdags get-away med cocktail hour, orkester, poolside-chill osv. (Det kan man nemlig også). Kokken tryllede for os i 3 dage med alt fra BBQ middag til gourmet, morgenmad, brunch, snacks mv. Alt bygget op omkring Samsø’ske råvarer. What a win…
Kamilla og Winnie, som styrer slagets gang på Strandlyst fyldte os med deres outstanding søde service for såvel store som små, og de blev næsten en del af familien fra fredag til søndag. I hvert fald havde de fuldstændig styr på alle vores navne, yndlingsdrikke, hvilket barn der havde glemt sine klipklappere i restauranten og hvem af de små, der bare helst ville have mælk  i stedet for fancy jordbærjuice-drikke med bambusrør.
Og yderst vigtig detalje: Alt kan lade sig gøre på Strandlyst, hvis bare man lige giver dem 2 min. til at løse det.
(Typisk mig, så får jeg altid smidt mig på sengen og pakket ud, INDEN jeg når til at fotografere værelset. Så værelsesbilleder er venligst snuppet fra Strandlyst’s hjemmeside. Vi boede i øvrigt i en af de lækre bungalows ned til poolen, hvilket kun gør oplevelsen endnu skønnere!!!).
samsø6
sams5sams1sams4sams3sams2

Dekorer din væg for en 10’er…

maskDer blev tænkt ud af boksen og kreativt forleden aften, da jeg pludselig syntes soveværelset havde brug for en væg-mæssig overhaling. Materialet er det velkendte masking-tape til 15 kr. pr. rulle, og lige så nemt det er at sætte op, lige så hurtigt kan det hives af igen, hvis man fortryder. Og vist et budget hvor selv den havregryn-spisende-du-shoppede-for-meget studerende kan være med…

Sengetæppe: HAY

Puder: HAY + By Nord

Natborde: At-bo reoler

Lampe: Flowerpot – Verner Panton

Nips: Royal Cph kande, et HM duftlys, designletters krus (heldig manden og jeg har samme initialer) og lidt bøger

Palme: Fra Føtex i fletkurv fra IKEA

 

Lagersalg, BY NORD i Aarhus.

Jeg er et smut tilbage i min hjemby Aarhus disse dage. Hjemby er måske så meget sagt eftersom at hjem for mig (NU) føles som København, hvor jeg senest har boet i snart 3 år. Jeg kan nærmest ikke engang finde de mest logiske veje rundt i Aarhus’ trafik længere og dem der kender mig, ved, at jeg ALTID har sust rundt, parkeret ulovligt og kendt trafikken som min egen bukselomme i denne by. Men København har vundet mig, og selvom jeg hygger mig i Aarhus, hører jeg altså til i København…

Faldt lige over  et Aarhus-Lagersalg… For første gang nogensinde afholder By Nord lagersalg i Aarhus. Når det afholdes i Kbh et par gange om året er deres priser altid rigtig gode. Puder fra 100 kr, cremer fra 50 kr og generelt masser af varer.

Adresse:
Dansk Factory Outlet
Anelystparken 13
8381 Tilst
29. maj kl. 10-17
30. maj kl. 10-18
31. maj kl. 10-16
1. juni kl. 10-16

 

435677_origimage1_1680x668

Århus-folket må afsted…

anne black vaser anne_black_tilt_2 anne-black-02 black-is-blue-cups-2 file_2_51_2D. 12. og 13. juni holder Anne Black 2. sorteringssalg i Århus for første gang!
Eventet kræver tilmelding via deres facebook-gruppe, men jeg kan klart anbefale at smutte forbi (hvis det altså svarer til det, de har holdt i Kbh) Priserne er lave, og jeg har aldrig rigtig fundet nogle betydelige fejl på mine køb. Det er jo håndlavet porcelæn og må gerne have lidt “finurligheder”…
Adressen er Mejlgade 35, 8000 Århus C
12. juni: kl. 12 – 18
13. juni: kl. 11 – 17
Og de modtager både kontanter og dankort.
Afsti-afsted…

Fint og fra Ferm….

Jeg er ofte inde at snuse lidt på COOL-NORDICs fine online shop… Og forleden dag kom der igen lidt i indkøbskurven, der ganske belejligt dumpede ind på arbejdspladsen et par dage senere. Mine kollegaer kiggede godt nok også lidt, da jeg forklarede at det altså var en toiletrulle-holder…

MEN noget så tarveligt som toiletpapir behøver jo ikke gemmes væk i et skab, så hos mig er de kommet i den fineste trådkurv fra Ferm Living. Så slipper man ligesom også for, at gæsterne kigger ens toiletskabe igennem for at finde en ny rulle… Mega-win for begge hold.

Jeg ved andre bloggere bl.a. har fyldt den med magasiner, håndklæder, legesager, kalendergaver og brænde – eller brugt den den coffee-table (med plade på), juletræsfod eller papirkurv. I kan nok godt høre, jeg allerede har forsvaret min egen investering flere gange! Men jeg synes altså den står ret skarpt ved siden af den hvide vasketøjskurv.

Find trådkurven her: http://www.coolnordic.dk/shop/traadkurv-wire-basket-1377p.html

kuvenkurv0008010_ferm-living-wire-basket-top-sort_400116307_1

Fra jord til (nyt) bord…

I min sommerhushave står lige nu den største smukkeste rhododendron busk i fuld flor… Så da vi var på en hurtigt hit’n’run tur deroppe i dag, var jeg NØDT til at plukke en fin buket med hjem til det NYE spisebord i den NYE lejlighed med de NYE nips og den NYE udsigt…

Bordet er fra KANT og fås bl.a. hos Boshop i Aarhus og online hos CASANOVA møbler. Det vejer næsten 100 kilo og er lavet af vinkeljern med hvidt pulverlak og pladen er kompakt laminat med sort kerne… Det er designet af Hee Willing for firmaet 8000C.

Vasen fra Kähler. Den stribede Casalinga lysestage har jeg fået af min veninde, og de små fyrfadsstager med skrift er fra Søstrene Grene til 15 kroner…

buskefyrbordblomst

 

 Seneste plus
 
123Næste ›
x